 Højen set fra Ågerup. Hvad er det mon for en jordbunke? |
|
 |
|
|
Den fantastisk smukke dobbeltkamret JÆTTESTUE sydligst i Kirkerup sogn Her står vi ved et af de ældste spor i landskabet skabt af vores forfædre. Et spor skabt i perioden ca. 3.500-3.000 før vores tidsregning altså for ca. 5000 år siden Det er en periode vi kalder for ”den yngre stenalder” eller ”bondestenalderen”. Man kalder dette spor for en JÆTTESTUE. En jættestue er et stort begravelsessted, hvor man igennem århundrede har begravet sine døde og givet dem de fornødenheder med, som de kunne få brug for på deres rejse. Der har været mange Jættestuer i Danmark, men kun ca. 500 er bevaret, hvoraf de fleste ”nedbrudte”. Ordet nedbrudte skal forstås bogstaveligt da man i 1700 og 1800-tallet brød stenene og brugte de brudte sten som vejbelægning. En lille rest er dog blevet restaureret og få står tilbage urørt. I 1889 fantes der 3 Jættestuer i Kirkerup sogn men kun 1 i Aagerup sogn. At der var så få skyldes, at man vedblivende benyttede de talrige ældre Dysser til Begravelse, idet man blot ryddede de gamle Skeletter ud for at skaffe Plads til de nye. I 1937 blev oldtidsminderne fredet, men helt op til vore dage har der været strid om fredningen. 1799 var der ved Gundsølille endnu 14 Dysser og fem Gravhøje. 1925 var der kun fem dysser tilbage. Se meget mere om fredning af fortidsminder her. Om ”Vores" JÆTTESTUE Jættestuen har intet navn, men omtales som Jættestuen ved Gundsølille eller Tvillingejættestuen ved Gundsølille Den blev udgravet i 1876. Man ved, at der havde været ”gravrøvere” i gangene, men de er heldigvis ikke kommet helt ind til selve gravkamrene.
|
|
|
Fund: |
|
| 1868: | Guldarmbånd |
| 1876 |
Meget stort fund af knogler, flintredskaber og mange potteskår |
|
ca. 2005
|
Vores lokale historiker Ib Nielsen har fundet
Klik her og se meget mere om de mange fund
|
|
|
|
|
For at komme ind kamrene må man kravle ca. 5,5 m Anlægget består af en dobbelt jættestue med to ovale kamre, som er dækket med hhv. 2 og 3 dæksten, som ligger i en fælles rundhøj på ca. 25 m i diameter.
|
|
|
|
|
|
Begge kamre består af ni sidesten, hvoraf en sten danner syd-væggen i det 4,2 m lange, 2,3 m brede og 2,0 m høje nord-kammer samt danner nordvæggen i det 4,0 m lange, 2,3 til 2,7m brede og 1,8m høje syd-kammer.
|
|
|
Som det kan ses på billedet er lerkaret blevet limet sammen
|
|
|
Højen blev sidst restaureret i 1989. Hvor man rettede alle stenene ved indgangene op. (Det betød, at det var meget svære at komme ind til gravkamrene). Selve jordhøjen blev renset for beplantning af diverse buske og træer. |
|
|
At opføre en JÆTTESTUE kræver stor teknisk kunnen. Bl.a. Lejre forsøgscenter har prøvet finde ud af gåden, men har ikke fundet ud af metoden. Kilde: Bl.a. WikipediA Dysserne Da Vilhelm Boye beskrev Sognenes Oldtidsmindesmærker, fandtes 18 dysser i Kirkerup sogn og 22 i Aagerup sogn. Kun en ringe rest· af disse er imidlertid bevaret. Dyssekamrene er af skiftende form. De ældste er sat af 4 bæresten, der danner et smalt kammer, hvori der kun er plads til 1 Lig. De yngre er sat af flere Sten og kan rumme flere lig: men som regel er dyssekammeret dækket af en eneste stor sten. Dyssen står nu frit oven på en lav, flad høj, som dog oprindelig dækkede selve kammeret.
På en bakkeknold ved Limfjorden ligger en af landets flotteste langdysser i folkemunde, kaldet Troldkirken. Langdyssen er fra yngre stenalder beliggende ved Sønderholm, ca. 12 km vest for Aalborg (Kilde: Enjoy Nordjylland) Anbringes flere kamre ved siden af hinanden på samme høj, opstår langdyssen, f. Eks. har langdyssen på Gundsølillegaardens mark 4 kamre på en 25 m lang høj. Rundt om højen stod gravens vogtere, en. række randstene, deres tusindårige vagt for de døde storbønder - storbønder fordi mindre slægtrige folk ikke blev begravet i gravhøje, men under åben mark kun med en krans af sten til beskyttelse. Gravene blev ikke lagt inde i den frygtede og "farlige" urskov, hvor uhyggelige væsener som elverfolk og trolde færdedes, men ude på det ryddede Land ofte uanseligt på lave Steder. |
|
