Højfolket, ældre bronzealder 1500 – 1100 f. kr.

I denne periode blev de døde bl.a. gravlagt i egetræskister, med i kisten havde de døde deres fornemste ejendom med såsom smykker, våben og andet udstyr.

Af smykker kan bl.a. nævnes dragtspænder, bøjlenåle fremstillet af det ædle metal bronze, der er en legering mellem kobber og tin.

Bøjlenålen var forgængeren til fibulaen, der er et latinsk ord for broche eller bøjlenål. Netop en bøjlenål blev fundet med metaldetektor ca. 30 m. syd for den dobbelte jættestue mellem Gundsølille og Ågerup. Den lå ca. 20 cm nede i pløjelaget, bøjlenålen var i særdeles god stand, selv om den er ca. 3500 år gammel, ploven har dog på et eller andet tidspunkt ramt selve nålen, der derved var blevet bøjet, hvorved den bagerste runde del af nålen er knækket af.

Bøjlenålen blev som nævnt fundet i pløjelaget som løsfund, normalt bliver smykker af en sådan lydighed fundet i forbindelse med en gravlægning som tidligere nævnt, dog i sjældnere tilfælde nedlagt som offerfund i mose eller blot tabt.

Da der ligger en meget nedbrudt høj ca. 40 m vest fra den dobbelte jættestue, kunne der måske have været tale om en gravlægning i selve højen, eller mere sandsynligt i en sekundær gravlægning tæt op mod den nu nedbrudte høj. Ploven kunne muligvis have flyttet bøjlenålen de forholdsvis få meter fra højen til fundstedet, teorien er spændende, har der været e gravlægning ved den nedbrudte høj (BS33), hvis den knækkede runde skive der er 5-6 mm i diameter og som sad bagerst på nålen kunne findes på selve nedlægningsstedet, har vi en mere nøjagtig placering af gravlægningen og derved også en mere nøjagtig datering af højen.

Ågerup den 1/4 2005

Ib Nielsen

 

 

Pyramiderne i Danmark i perioden Germansk Jernalder/vikingetiden.

Det må da være fantasien der driver pus med skribenten eller er det?

Jeg brugte en aften med, at studere bogen fra Politikkens forlag ” Jeg ser på oldsager”, pludselig ser jeg et rembeslag, i bogen der forestiller en pyramide, stykket er fundet på Bornholm.

Er det en tilfældighed eller har vores forfædre været en tur sydpå til Ægypten?

Jeg tror nu, at det er en tilfældighed, men jeg kunne ikke få stykket ud af mine tanker, jeg fik ligefrem en besættelse om, at sådan et stykke danefæ kunne jeg godt tænke mig at finde.

 

Som sagt så gjort, jeg gik en eftermiddagstur med metaldetektoren i et område i nærheden af min bopæl, hvor jeg tidligere har fundet et stykke fra en bronzealderdolk. Området ligger syd for Gundsølille, her findes en dobbelt jættestue fra perioden bondestenalderen, jættestuen blev bygget for omkring 5300 år siden, den blev udgravet i 1876.

I området blev der desuden i 1868 fundet 2 sammensnoede guldtråde fra vikingetiden, kilde S B 32 Kirkerup sogn.

 

Området har åbenbart været beboet i mange tusinde år, når fundene strækker sig helt tilbage fra omkring 5300 år siden (Jættestuen), med en rejse til ældre bronzealder ca. 3500 år siden (bronzealderdolken) forbi Germansk jernalder (Pyramide-rembeslaget) 6-7 årh. Videre til vikingetiden (sammensnoede guldtråde 7-0 årh. en lang rejse i tiden. I dag går hestene og græsser i området.

 

Tilbage til pyramiden, jeg søgte med metaldetektoren i ovennævnte område, da en god fundlyd fra metaldetektoren kommer ud af hovedtelefonen, jeg stod med en grøn genstand i hånden, ved første øjesyn troede jeg, at genstanden var fra 1800-1900 tallet, altså nyere tid, men så gjorde vores kasserer i detektorforeningen Kaare mig opmærksom op, at det nok var noget andet, ja rigtig gættet det var et pyramide-rembeslag, dog mere spændende end det skitserede i ovennævnte bog syntes jeg, men det kan læserne afgøre, da begge rembeslag er skitserede i min artikel.

 

Men hvad er et rembeslag, som omtalt i Politikkens bog om arkæologi, har beslaget været brugt til dekoration på seletøj eller bælter, fæstet til underlaget med små nagler gennem hullerne i beslaget, på det fundne rembeslag er der stadigvæk rester af en lille jernnitte i det ene hjørne.

 

Rembeslaget er fremstillet af bronze, så det må have været et flot syn med sådan en prydgenstand. Det kan måske ligefrem sammenlignes med vores kvinder i vores tid smykker sig med halskæder, armlænker, brocher og anden form for udsmykning.

 

Det er min skitse til venstre, hvis nogen skulle være i tvivl, den anden er taget direkte fra bogen, efter tilladelse fra Nationalmuseet.

En sød lille historie

7 januar 2005

Ib Nielsen

 

Fundet af Ib Nielsen

Fundet på Bornholm

 

Gudinden fra Værebro