|
Tilbage til Kirkens historie
eller
Tilbage til præstetavlen
Side 10
D A G B L A D E T T I R S D A G
8. S E P T E M B E R 1 9 6 4
Særprægede præster i
Hvedstrup-Fløng sogn
Et tilbageblik over den lange række af præster i anledning af, at
ansøgningsfristen til embedet ud løber i dag
I dag, tirsdag, udløber ansøgningsfristen for det ledige
embede som sognepræst i Hvedstrup-Fløng. I den anledning drøftes
præstevalget ivrigt i sognene, og ældre beboere opfrisker minderne
fra tidligere præsteansættelser.
En ting savner man dog. Der findes i sognets kirker ingen
præstetavle, og kun få af beboerne kender præsterne længere tilbage
end til pastor Niels Clausen. Og dog har der i Hvedstrup-Fløng, som
tidligere var et af landets største og mest eftertragtede
pastorater, virket en række betydelige præstepersonligheder.
En lang række præster
Fløng sogn blev ved kgl. rescript af 1625 tillagt det teologiske
lektorat ved Roskilde latinskole, og fra 1678 tilfaldt det
rektoratet. Fra 1625 til 1725 fungerede præsterne i Hvedstrup som
kapellaner i Fløng.
Den første præst i Fløng efter reformationen hed Hans Albretsen (død
1569). Han boede i Fløng i den gård, som nu ejes af gårdejer Svend
Lassen (Mensalgården). Hans efterfølger var en lægmand, Anders
Pedersen, Kjøge, (1569-73), som tillige var slotsskriver på
Kalundborg slot. Han har næppe nogen sinde prædiket i Fløng, kun
hævet embedets indtægter og så engang imellem sendt kapellan herud.
Sognemænd fra Fløng klagede da også til Frederik den Anden over den
elendige kirkebetjening og bad om at få deres egen præst.
Det fik de, da Knud Severinsen (1573-1627) overtog embedet og fik
bolig i Fløng præstegård. Det var således ikke Christian den Fjerde
(1588-1648), men hans far Frederik den Anden (1559-88), som
Fløngboerne kunne takke for, at de fik deres egen præst. Efter hr.
Knuds død besørges gudstjenesterne i Fløng af præsterne i Hvedstrup,
og 1725 bliver sognene slået sammen til et pastorat.
Om de to første præster i Hvedstrup Palle Svendsen (død 1582) og
Jørgen Andersen (1582-1618) er næsten intet overleveret.
Niels Damiansen (1618-30) var den første Hvedstrup-præst, som
også betjente Fløng sogn. Han nævnes i en liste over drikfældige
præster, som endnu ikke havde fået en advarsel af provsten. Efter
ham følger Jacob Sørensen Bøtker (1631-41), og
Hans
Olufsen Bonde (1641-58). Sidstnævnte døde kort tid efter, at
svenskekongen Karl X Gustav havde besat egnen. Præstens lig var
hensat ved alteret i Hvedstrup kirke, men de svenske landsknægte
kastede det ned i deres iver efter at finde penge.
Tilbage til
præstetavlen
Morten Lauridsen Winding (1659-76) var fra 1655 kapellan hos
sin forgænger. Der opstod stridigheder mellem de to præster. Pastor
Bonde anklager hos kongen Morten Winding for opsætsighed, hvilket
resulterer i, at kapellanen i 1657 må ud med flåden. Blandt andet
gør han tjeneste på orlogsskibet "Sorte Rytter". Han får dog
oprejsning ved to år senere at blive kaldet til embedet-i
Hvedstrup-Fløng. Han ligger begravet i Hvedstrup.
Tilbage til
præstetavlen
Hans Thomsen Borck (1676-1702) holdt kapellan det meste af
sin embedstid. Han havde 12 børn, hvoraf 10 overlevede ham. En
datter blev gift med den senere berygtede pastor H. T. Trojel i
Himmelev. Pastor Trojel spandt rænker både mod dronning Anna Sophie,
biskop Deichmann og andre af rigets ansete mænd. Den 7. maj 1725
dømtes han, til at miste hånd, hoved, ære. og. gods. benådedes dog
på dronningens forbøn til livsvarigt fængsel på Munkholm. Her døde
Trojel i 1740. Hans Borch i Hvedstrup var en velstående mand. Skifte
dokumentet efter hans død er på 54 foliesider og registrerer blandt
andet en stor bogsamling. Den første kirkebog for sognene er
påbegyndt ved hans embedstiltrædelse i 1676.
Tilbage til
præstetavlen
Magister Albert Kjeldsen Schytte (1702-44) giftede sig med
Borcks 46-årige enke og tog sig kærligt af de mange børn. Hun var 12
år ældre end han, et forhold han dog tog revanche for i sit næste
ægteskab. Hustruen døde i 1730, og to år efter giftede han sig med
den kun 19-årige Maren Lange. Begge ægteskaber var barnløse.
Tilbage til
præstetavlen
Præsten brugte ukvemsord og gav øgenavne
Ingen af sognenes præster har efterladt sig så meget skriftligt som
han. Dels er der omhyggelige regnskaber i form af indberettelser til
stiftskassen, dels et væld af interessante kirkebogsnotitser om
forhold i sognene. Afdøde gårdejer Hans Hansen, Soderup, har i
Historisk Samfund for Københavns Amt 1943 givet en vurdering og et
meget fyldigt uddrag af disse notater.
Han skriver blandt andet: Magister Schytte dømmer sine sogneboere
hårdt. Det skorter ikke på ukvemsord og øgenavne. Undertiden kan man
mistænke ham for, at han selv har lavet enkelte af dem. I vore dage
ville han uvægerligt være blevet indstævnet for injurier, dersom det
var kommet frem.
Her gives et par enkelte prøver på hans kirkebogsoptegnelser:
1708. 25 a. Trin. er døbt et uægte drengebarn Hans. Moderen var et
skarn ved navn Else Jensdatter. Hun sagde sig at være besovet af en
jydekarl ved navn Peter Madsen, som skulle være bortløben. Hun
fastholder sin forklaring, men det siges - og det må tros - at
hendes madfar i Taastrup Valby, som hun tjente sidst, var den rette.
1717. Dom. a Trin. blev begravet det salige Guds barn Margrethe i
Ødegård, som havde den liderlige Niels horebuk, murermester og
skoleholder til mand, der siden rømte bort med sin hore Bodil.
Magister Schytte tog initiativet til, at de første skoler i sognene
blev rejst. Han oprettede et legat på 100 slettedaler, hvis renter
"skulle være til trøst for skoleholderen ". Legatet eksisterer
stadig og giver 5 (fem!) kroner om året til førstelæreren i
Herringløse.
Tilbage til
præstetavlen
Laurits Munch Thye (1744-87) synes ikke at have været særlig
afholdt. Han er jævnlig udsat for kritik, og bønderne indgiver to
alvorlige klager over ham i hans egenskab af tiendeejer.
Erling Brandt (1785-1805) søger at reformere skolevæsenet i
Fløng, men bliver skarpt afvist af forvalter Mellerup på
Bidstrupgård. Forvalteren repræsenterede Københavns magistrat, som
var den største lodsejer i Fløng, og Mellerup havde således det
økonomiske ansvar for skolevæsenet.
Tilbage til
præstetavlen
Dr. phil Anton Henrik Mathiesen (1805-23) var kun 25 år ved
tiltrædelsen. Han er den yngste præst, som har virket i
Hvedstrup-Fløng. I 1809 oprettes den første skolekommission, som han
bliver en nidkær formand for. Især går han i rette med lærer Krøyer
i Herringløse. Biskop Balle omtaler ham som en ung, årvågen og
værdig præst.
Peter Holst (1823-29) var ugift og beskrives som stuelærd og
upraktisk. Han har udgivet en bog med katekisationer og
passionsprædikener.
Tilbage til
præstetavlen
Ernst Sophus Vilhelm Zahle (1829-36) var meget interesseret i
naturhistorie og udgaven bog om danske og norske pattedyr. Skrev
også vers, for eksempel Kong Kristian lægger ned sit sværd. Datteren
Natalie blev grundlægger af N. Zahles skoler i København.
Mulkt for at larme om søndagen
Lorents Lorck (1836-69) bliver 1841 formand for det
nyoprettede sogneforstanderskab. Leder sognets størrelse i 26 år.
Udgiver i 1842 en lille bog, hvor han slår til lyd for en praktisk
ungdomsskole med blandt andet fag som husflid, kogekunst og musik,
var her 100 år forud for sin tid. Blev i 1848 medlem af den
grundlovgivende rigsdagsforsamling. I bladet "Almuevennen", som var
stærkt udbredt her på egnen, angribes han af den kendte.
lægprædikant og politiker Ludvig Mortensen i Marbjerg for at have
svigtet de demokratiske principper.
Han karakteriseres som en meget skrivende og meget myndig mand, der
nok kunne skaffe en mand en mulkt for at have harvet brakjord om
søndagen, men som også kunne slå en munter tone an ved bøndernes
gilder. Engang var han med til en fest i den nuværende Østergård på
Marbjerg mark, hvor der var en slags forsamlingshus. Værten, der var
musiker, spillede selv op til dansen. I en pause bemærkede pastor,
Lorck for spøg: Jeg kan spille lige så godt som Jens Olsen. - Denne
svarede: Og jeg kan prædike lige så godt som pastor Lorck, når galt
skal være. - Ja, replicerede Lorck, når galt skal være.
Da soldaterne kom hjem fra 3-årskrigen, foranstaltedes en stor fest
for dem i Fløng skole. Her talte pastor Lorck, og han fik op sat
mindetavler for de faldne i begge kirker. Lorents Lorck døde
pludseligt den 19. oktober 1868 af en blodstyrtning.
Tilbage til
præstetavlen
Rasmus Theodor Fenger (1872-89) var broder til landets
finansminister samt til præsten i Høje Taastrup. Han var lige til
sin alderdom "utrættelig i at besøge syge og trøste de bedrøvede
samt at bringe godt budskab i hjemmene, hvor han var en kærkommen
gæst". Pastor Fenger skrev talrige artikler i Dansk Kirketidende,
Berlingske Tidende og Dannebrog. Han fik stor betydning ved sine
kirke- og salmehistoriske arbejder. De allerældste i sognet husker
ham som en gammel hvidhåret herre, der kørte til kirke i lukket vogn
med kusk i liberi. Det kunne folk godt lide, for det embede.
Tilbage til
præstetavlen
Niels Clausen (1889-1906) var der dengang megen respekt om,
som ung med i slaget ved Dybbøl og gik senere med ildhu ind for den
sønderjyske sag. "Han havde i en vis forstand ikke så let ved at
færdes mellem mennesker og finde sig til rette i deres forskellige
former og skikke, men han havde et varmt hjerte, særlig for dem, som
på en eller anden måde var lidende". På visse områder var han pastor
Fengers diametrale modsætning. Han var meget jævn i sin færd, og
folk følte sig næsten flove, når de så præsten komme kørende i en
"husmandsvogn med en gammel stivbenet hest for". Når han nåede Fløng
Kirkebakke, måtte han stå af og gå ved siden af vognen, fordi hesten
ikke kunne trække. Efterhånden vandt den ligefremme mand mange
venner.
Tilbage til
præstetavlen
Thorvald Jørgen Adolf Elmquist (1906-16), provst, vidt
berejst og en flittig skribent. Arbejdede ihærdigt for at skaffe
forståelse mellem Indre Mission og de grundtvigske. "Var en meget
levende mand, en ægte kirkens søn". Den gamle usunde præstegård i
Hvedstrup blev i 1907-08 nedrevet og en nyopført længere mod nord.
Jeppe Petersen Jepsen (1916-23) var en fin og stilfærdig
mand, med venner i alle kredse. Tilrejsende missionærer holdt
jævnligt foredrag i sognene, men hverken Indre Mission eller
grundtvigianismen vandt større indpas på egnen.
Tilbage til
præstetavlen
Svend Asbjørn Nissen (1923-48) provst, holdt korte klare
prædikener, og konfirmanderne glædede sig til hans timer. Var et
hjertevarmt menneske og en ordensmand i al sin færd. Gjorde en
indsats under besættelsen, og adskillige fandt under deres flugt for
tyskerne et fristed hos ham. Karakteristisk for ham var desuden stor
kærlighed til dyr og en udviklet sans for humor.
Tilbage til
præstetavlen
Tid til en hyggelig samtale
Gunnar Rørdam Bonnevie (1948-64). Dersom enkelte sogneboere
fandt provst Nissen lidt for kortfattet i prædikenen, eller måske
når de kom på besøg hos ham, så fik man nu med pastor Bonnevie en
mand, der altid havde tid til en hyggelig samtale, og hvis varme
hjerte og store elskelighed vandt ham mange venner i sognene. Det
sydslesvigske spørgsmål havde og har stadig en dygtig forkæmper i
pastor Bonnevie, der er formand for fadderskabet i Stolk. Han er
desuden medlem af bestyrelsen for spedalskhedsmissionen. Stor
gavmildhed og gæstfrihed har præget den rige mødevirksom hed, som
har blomstret i sognene i hans embedstid.
Pastor Nedergård skriver om Hvedstrup-Fløng: I kirkelig henseende
har dette pastorat været ret stille. Der har hverken været særlige
vækkelser eller sekter. Præsterne har ledet det kirkelige arbejde,
som har samlet sig om kirkerne. Der har altid været en gammeldags
gudsfrygt og velvilje over for kirken.
Om et par måneder ved man, hvem der bliver den næste i rækken af
præster i Hvedstrup-Fløng.
A k s e l N. B a k.
Tilbage til kirkens historie
eller
Tilbage til præstetavlen |