MAG. SCHYTTE I HVEDSTRUP

VED HANS HANSEN. TOFTEGAARD

Albert Kjeldsen Schytte blev født i Kongsted Præstegaard i Sydsjælland 7. September 1668. Hans Fadet var den lærde Kjeld Andersen Schytte, født 2. Juni 1619. Hans Moder, Engelke Albertsdatter Schouward, var Steddatter af Professor i Sorø Hieronymus Weitzius, der i Faddergave betænkte den lille Albert med en Bondegaard paa 4 Tdr. Hartkorn, en Flothed, han mulig kunde have vanskeligt ved at udvise ved hver Barsel i Familien; thi Albert Schytte havde 16 Hel- og Halvsøskende, men var selv den Førstefødte af sit Kuld. Han blev opdraget hjemme, til han var 14 Aar, da han blev sat i Sorø Skole, og derfra kom han i 17-Aars Alderen til Københavns Universitet, hvor han studerede i 9 Aar og med Berømmelse lagde sig efter Sprog. Under sit Ophold her boede han i sin Morbroders Hus, men for egen Regning. 1694 blev han Rektor ved Christianssand Skole og 1700 Sub-Rektor i Sorø for den gamle Rektor Christen Ørn.

Herfra blev han den 26. Maj 1702 af General Gregers Juul kaldet til Sognepræst i Hvedstrup-Fløng efter' Hans Thomsen Borcks Død. Han var da 34 Aar gammel. Som Skik var, giftede han sig med Forgængerens Enke, Anna Elisabeth Bernhardsdatter Suhr, og fik med hende i Medgift foruden anden Guds Velsignelse 10 levende Børn af hendes første Ægteskab. Hun var født i Bremen 1656 og var Datter af en Brygger Bernhard Suhr, der senere kom til København, og som bI. a. blev Inspektør paa Gentoftegaard og Bryghusskriver paa det kongelige Bryghus. Med Albert Schytte havde hun ingen Børn; men han sørgede godt for de mange Stedbørns Opdragelse, og flere af dem blev indgiftede i Omegnens Præstefamilier.

1706 fik Mag. Schytte af Stiftsbefalingsmanden Otto Krabbe og Biskop Bornemann Tilladelse til at indrette et Familiegravsted i en lille Udbygning paa Fløng Kirkes nordre Side og betalte derfor 50 Slettedaler Kroner. Denne Tilladelse bekræftedes 1719 af Stiftsbefalingsmand Adler og Biskop Worm i Form af et Legat. Legatkapitalen indsattes i Roskilde Domkirkes Midler under Sjællands
Stiftsøvrigheds Bestyrelse til Kapellets Vedligeholdelse. 1818 blev Kapellet istandsat for disse Midler, og i 1902 overdroges det til Kommunen som Ligkapel, mod at denne fremtidig sørgede for Vedligeholdelsen.

Mag. Schyttes første Hustru døde 1730, og to Aar senere ægtede han den 19-aarige Maren Andersdatter Lange, Datter af Raadmand, kgl. Vejer og Maaler Anders Rasmussen Lange i Roskilde.

Heller ikke i dette Ægteskab var der Børn; men hun var ham en trofast Støtte i hans Alderdom. Hun overlevede ham og ægtede efter hans Død Johan Jørgen Holst, der 1761 byggede det saakaldte
Sukkerhus i Sct. Olsgade i Roskilde, hvor der i 16 Aar blev drevet Sukkerraffinaderi, og som ligger der endnu.

I de sidste Aar af sit Liv plagedes Mag. Schytte ofte af Svimmelhed og maatte derfor antage en Kapellan, L. M. Thye, der blev hans Efterfølger i Embedet.

Søndag den 14. Nov. 1744, da han kørte hjem fra Gudstjenesten i Fløng Kirke, kom han saa alvorligt til Skade ved en Løbskkørsel, at han 5 Dage senere, den 19. Nov. 1744, afgik ved Døden, 77 Aar gammel. Han blev bisat i Kapellet ved Fløng Kirke ved sin første Hustrus Side, og her stod Kisterne, til de i Begyndelsen af dette Aarhundrede blev nedsat i Jorden i Hjørnet mellem Kapellet og Taarnet.

Mag. Schytte var en flittig Mand til at bruge Pennen, og fra hans Haand foreligger der adskilligt skriftligt af Interesse saavel i Almindelighed om Sognets og Kaldets Forhold som i Særdeleshed
gennem Kirkebogsnotitser om Sognets Beboere.

Det første finder man i den gamle Embedsdagbog, Liber daticus, i Form af en Indberetning til Stiftskisten. Den kan i visse Maader lignes ved en nutids Selvangivelse og er meget forsigtigt udført,
hvad Indkomsterne angaar, ligesom han heller ikke forsømmer at gøre opmærksom paa Udgifterne. Tillige indeholder Beretningen en Dellokalhistoriske Efterretninger. Han indleder med Tiendeydernes
Antal og skriver bI. a., at Hvedstrup har 5 smaa besatte Gaarde, og Herringløse, hvor Gaardene deles efter Proprietærernes Tykke, nu til mindre, nu samles igen til større Dele, har nu 22 Bønder
med hele, halve og fjerdings Jorders Brug. lalt regner han i Hvedstrup Sogn med 17½ Bol eller Decimanter, hvorved forstaas Tiendeydere af Helgaarde.

Anneksets tre Byer, Fløng, Soderup og Marbjerg, har 24 Gaardmænd foruden Anneksbonden i Fløng, som hører til Rektoratet i Roskilde, og regnes ialt til 15½ Decimanter; men disse anses dog
for vigtigere end de 17½ i Hvedstrup Sogn. Der findes hverken Herregaarde eller Møller; men Husmændenes Antal er fordoblet i de sidste 30-40 Aar, bI. a. fordi gamle Bønder blev Husmænd,
naar de afstod deres Gaarde. lalt anslaas der at være 57 Husmænd og 300 Communicanter i begge Sogne.

Korntienden af Hvedstrup Sogn anslaas til 41 Tdr. Byg og 10 Tdr. Rug. Af Fløng Sogn faar han ingen Tiende, den tilfalder Rektoratet i Roskilde .Latinskole, der giver Præsten for sin Tjeneste
aarlig 16 Rdl. 4 Mark samt Offer og Accidenser. Mensalgodset i Hvedstrup bestaar af 3 Gaarde, en paa godt 7 og en paa 6 Tdr. Hartkorn, som var fæstet ud til Bønder, der ydede i Landgilde hver
4 Tdr. Byg, 1½ Td. Havre, 1 Lam, 1 Gaas og 2 Høns samt henholdsvis 3¹/₃ og 2½ Td. Rug. Desuden noget Hoveriarbejde eller Værdi derfor. "Men ved Tidernes Besværlighed er bleven i min
Tid en utroelig stor Restans, som icke kand ventes noget af hos de tvende Bønder, foruden hvad jeg ved Gaardenes Vakance og kongelige Paabudde er ved Forskud kommen til Kort og Skade.
Det andet, at der nu icke kand ventes Fæste som i forrige Tider. Og en frie Bonde Karl er rar at faae, og maa ved Besættning og gode Vilkor, saa godt som kiøbes der til at antage en Gaard."

Den tredie Mensalgaard paa 5 Tdr. Hartkorn har alle Tider været drevet sammen med Præstegaarden; det var den saakaldte Ødegaard, som laa øst for Gadekæret. Dette Mensalgods var fra gammel Tid tillagt Kaldet som et Beneficium, men havde givet visse Besværligheder paa Grund af, at Herlighedsretten over den tilhørte Københavns Magistrat. Ved en Domsafgørelse var Hans
Borch (1676-1702) imidlertid blevet tilpligtet at give 100 Rdl. for denne Rettighed, og som Følge deraf maatte Mag. Schytte tilsvare hans Stevboe 60 Rigsdaler ved Skiftet,"mig dog til liden nøtte,"
skriver han. Højtidsofferet anslaas lidt tøvende til 69 Rdl. aarlig; Offer og Accidentser "siden Ligprædikerne er næsten aflagde, hvoraf somme Aar ingen og i Aar til Dato ickun en er begæret, kand af begge Sogne ikke bringes højere end til 24, højst 26 Rdl." Han omtaler Kapellanens Ansættelse og derefter Kirkerne og anfører, at Fløng Kirkes Indtægter tilfalder Præsten som personligt Tillæg, ikke som fast Embedsindtægt, og han maa derfor vedligeholde Kir-
ken, "hvilket tager undertiden i et Aar, hvad Kirken i 3 Aar kand fortiene."

Han fortsætter derefter med et gammelt Sagn, som endnu i vore Dage har verseret i Sognet og maaske har sin Oprindelse fra Mag. Schyttes Optegnelser: "End har jeg selv talt med et ældgammelt Menniske, fød i Fløng Sogn, for nogle og Tredive Aar siden, men
samme Menniske, da i Snoldeløv Sogn, vidste icke selv sin Alder. Hun kunde erindre, at i C 4ti priisværdig Ihukommelse var ingen Sogne-Præst ved Fløng Menighed, men betientes ved Emisarier af Cannickerne i Roskilde (hvilke a pedibus*) kaldtes Løbe-Præster,

( fordi de var til Fods). men i samme Tid afskaffet ved en HendeIse, som skeede ved et Møde med samme Store Konge og en Løbe-Præst, som mødte Kongen paa Roskilde Heed."

"Helleres findis paa en malet Rude paa Kirkevinduet ved Fløng Prædike-Stol: sl Jacob Sørensen med Aarstal 1637, hvoraf sluttes, at samme Mand da var Menighedens Præst og muelig boende i Annexgaarden, da nemlig Hvedstrup hafde sin egen Præst, som mand
mener, navnlig Hr. Hans, som døde under Kiøbenhavns Beleyring." Her er Magisteren dog paa Vildspor, idet Jacob Sørensen Bøtker var Præst i Hvedstrup fra 1631-41. Hans Efterfølger var den omtalte Hr. Hans (Olufsen Bonde).

,,0m Series Pastorum haves ingen Efterretning uden af Tradition, at 1658 under Fiendernes tørste Indfald var bemelte Hr. Hanses Liig lagt paa Alteret i Kirken, hvoraf det af Fienden blev

nedkast, som søgte efter Penge inden Liiget. Ham fulde i Embedet Hr. Morten Lauridsøn Winding, og sluttes af Inskriptionen paa hans Liigsten, at hand er død 1676, i atten Aar Sogne-Præst. Min salig Formand Mag. Hans Thomæson Borch var i Embedet 26 Aar. Døde
i Fasten 1702. jeg fra denne Tid efter 2de publique Schoole-tienister har tient ved disse 2 Sogner 36 Aar, og derover er nu, undertegnede dato, halffierdsinds-tiuve aar gammel. Mit Navn er Albert Kieldsen Schytte, af den Stamme fra Wiborg, som kaldede sig for-
dum Toxolii."

Efter en Omtale af Degnen og Degnekaldets Indkomster skriver han med Henblik paa Skolevæsenet, som dengang var i sin Vorden, følgende, som viser hans Interesse for dette: "Intet Skoolehuus er i nogen af Sognene og saaledes icke heller Skooleholdere. Ved siste
Commission efter Kongl. Befalning forleden Aar vedtog jeg selv, at om Skoolehuus maatte sættis, hvor Jeg som Præst fant det for got og var paa min egen Grund, vilde jeg give noget anseeligt
dertil, det var noget Eege- Tørner, som forlængst til samme Brug var samlet, og efter oprettede Testamente med denne Hustru har forbunden mit Sterfboe, saafremt som Tilstanden da vil tillade det, at udtælle Et Hundrede Slettedalers Capital, hvis rente kunde være til nogen liden hielp, at trøste en Skooleholder med i Lønnen,"

Dette Legat, som eksisterer den Dag i Dag, har i den forløbne Tid ført en omtumlet Tilværelse. Det administreredes først af Domprovsten i Roskilde til omkring 1800, derefter en kortere Tid af
Sognepræsten, senere af Skolepatronen paa Edelgave og i de sidste hundrede Aar af Sogneraadet, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede søgte at blive det kvit ved at anvende Pengene til Vedlige-
holdelse af Mag. Schyttes Grav paa Fløng Kirkegaard. Dette lod sig dog ikke gøre, og det tilfalder endnu Lærerembedet i Herringløse. Dets pengelige Værdi betyder ikke meget i vore Dage; men
den første Skoleholder i Herringløse, Svend Aagesen, fik i sin Tid en aarlig Gage paa 15 Rdl., og da kunde Legatet i højere Grad opfylde sin Mission, "at trøste en Skoleholder med i Lønnen."

Mag. Schytte meddeler derefter, at. der ikke findes nogen Stiftelser, Legater eller lignende til fattige eller gudelig Brug, "Dog er ved Fløng Kirke en liden Jord paa Kallerup Mark, som giver
aarlig til Kirken jordskyld tretten og en half Skilling". Denne jordlod paa 4 Tdr. Land var i de Tider bortfæstet til Besidderen af .Kongshedehuset", den gamle Hedehuskro, som dengang laa der,
hvor den gamle Landevej i sit Løb tangerede Fløng Sogn.*)

.Iligemaade er der til Hvedstrup Kirke nogen Kirke-Jord, som Præsten efter Loven har i Fæste og Brug af Kirkens Ejere. Saa er og nogen Jord i Herringløse Sønder-mark, som en Bonde har i Fæste." I Indberetningen fra o. 1840 omtales disse Jorder ogsaa. Præsten var da Fæster af Kirkejorden og maatte derfor yde 10 Rdl. Sølv aarlig samt Brød og Vin til Kirken, medens Jorden i Herringløse blev drevet som en Husmandslod i Fæste.

Schytte omtaler derefter selve Præstegaarden, som staar i Matrikulen til 6 Tdr. 3 Skp. 2 Album: "udlagt fordum af Bønderne in Papatu (i Pavedørnmets Tid), som meenis, mest i Sidefald og
Udsider, til Closter og Cannicker, da ingen Præster var ved Sognene. Og dette har Aarsag, at mine Formænd saavel som jeg har maattet dørked den 3die Mensal-Gaards Jord. Da jeg selv der foruden har maattet tage mig en U-frie Jords Brug paa trei Tønders Skyld, som blev leedig, hvilken forrige Bonde mærkelig hafde formeret af Præstens Jordbrug, som alle Steeder angræntzende. Dette skeede, deels for at undgaa Process, deels at vinde nogen hjelp til Auflings Bekostning og Folke-Løn, sampt Quæg og Besters Føde og Ophold. Nøtten deraf kand icke regnes til Kaldets Indkomst, og icke anderledes end en Bonde af lige Brug kand have, ja mindre,
efterdi en Præstis Lejlighed er icke som Bøndernes i saa Fald."

Præstegaarden havde dengang Ager om Ager med Bønderne i Byens Jord, og Præsten antyder her, at Bønderne i Katolicismens Tid snedigt har udlagt de daarligst beliggende Agre til Gejstlig-
heden. Han klager ogsaa over en Nabo, der har gjort saa store Indhug i hans Jord, at han blev nødt til at tage dennes Gaard i Fæste for at bevare status quo; men da Præsten, Mensalgaar-
dene iberegnet, var Herre over mere end Halvdelen af Byens Jord, synes sligt at kunne være forebygget.

Derefter opgør han Status for sit Regnskab: "Endelig omskiøndt icke spørges om vore Udgifter, Restanz hos Bonden, med videre, men allene om vore aarlige Indkomme af Kaldet, som ere saa uvisse

*) Da denne Kro nedlagdes, blev Jorden 1769 perpetueret til Kallerup By
med den samme aarlige Afgift. I en Indberetning omkring 1840 omtaler
Pastor Lorck denne Afgift, som nu var gaaet i Glemmebogen, og han
forsøgte uden Held at genvinde den tabte Indtægt.

og vanskelige at udregne, eftersom en Haand maa toe den anden. Altsaa kand den lille Auling til Præstegaarden icke stræcke sig videre end til 011 og Brød for ·Familien. Resten som Kongens or-
dinaire Skatter.

Efter Matriclen af ufrie jorders Brug ohngefehr...................................................20Rdl.

Consumption og Familie Skatt præter propter....................................................16  ”

Afgift af ufrie jorder, som i Fæste haves.............................................................24  ”

Folke-Løn i det mindste.....................................................................................80 ”

foruden Høstdage af Huusmænd i Hoved-Sognet.

Behøvende Vahre hos Kiøbmand af Salt, tiere, fisk, Sild, jern
og videre, som er forgieves at nævne for sig til legemets
ophold og nødtørft, eller extraordinaire Paabud. Til alt
dette, som vel kand skjønnes, kand Aulingen en liden Deel
fortiene, men Resten maa udkomme af forbemelte Offer

    og Accidentzer..............................................................................................95 ”

Korn-Tiende af Hvedstrup Sogn, som i aar kunde beregnes
som ovenfor er meldt, men dog ikke alle Aar til...............................................81 ”

Nok Quæg-Tiende, gandske uvis af høveder i sognet ved Mi-
chelsdagstider. føl og Kalve somme aar slett ingen, som-

me Aar en, tou til trei, som Bonden sielden vil løse for 4

    Mark undertiden, kand regnes aarlig til.............................................................2 ”

Lam, fra 16 til 20, kand regnes et aar imod et andet (men
langt fra i Priis som i Skou-bøjderne) højst efter bonite

    2 mk Støcket..................................................................................................6 Rdl. 4 mk.

Svine-Penge som Brugen er a 8, 12 sk til l mk......................................................4  ”

Kyllinger, eller udlevede HØns, naar Bonden har a 12 sk til

    l mk Parret, ongefehr.......................................................................................3 ”      2 ”

Gies, naar de icke som jævnlig døer bort = 30 støcker a l mk................................5 ”
jule-Rente faar jeg slett intet.

Paaske-Rente, Eeg og Brød kand ei udregnes højere end til...................................4 ”     4 ”
St. Hansdags Rente kand beløbe sig allerhøjst til 40 smaa

    Oste a 2 sk......................................................................................................5 ”

Nok min Løn for at befordre mig selv til fløng Menighed at

    betiene som er meldt......................................................................................16 ”     4 ”

                                                   er 219 Rdl. 4 mk.

Beretningen slutter med følgende Hjertesuk:

"Tvivler saa icke paa, at en hver Sindig Fornuft kand ei strax finde sig derudi, at lidet eller intet bliver tilovers, hvor Øconomica icke nøje tages i agt af Mand og Hustrue, og hellers ingen Indflod er af andre Kilder end Kaldets Indkommer, som icke stræcker sig

videre end meldt.                                                                             .

At dette Indgivende efter Befalning er sandfærdig og oprigtig,
vidner og attesterer under Haand og Segl.

Hvedstrup Præstegaard d. 9. Julii 1738.

A.    K. Schytte.

Medens Mag. Schytte i forannævnte Indberetning om sine egne Forhold har udvist stor Forsigtighed, saa er det modsatte Tilfældet, naar han skal bedømme andres; og hans Kirkebogsoptegnelser, hvoraf et skønsomt Udvalg nedenfor meddeles, er vist uden Sidestykke. Her er han den strenge Dommer, og hans hvasse Pen udtrykker paa mange Maader hans Mishag eller Tilfredshed med Sognebørnenes Væsen og Værernaade. Det skorter ikke paa Ukvemsord og øgenavne, særlig paa dette sidste Omraade synes han at have været Ekspert, og man mistænker ham undertiden for selv at forfatte disse. Hans Optegnelser er i det hele holdt i saadanne Vendinger, at de i en Nutid meget vel kunde give Anledning tilInjurieprocesser, om de kom vedkommende eller paarørende for øje. Men de var heller ikke bestemt til Folkelæsning, i det mindste ikke i hans egen Tid. Nu, et Par Aarhundreder senere, kan man med Udbytte læse disse. De giver i et usminket Sprog et Indblik i vore Forfædres Kaar og Ejendommeligheder. I srnaa Glimt en Række Billeder fra Hverdagslivet i disse fjerne Tider. Naturligvis er det dem, som skejer ud fra den lige Vej, der ofres
mest Opmærksomhed. Den store Almindelighed, der lever deres tilvante Liv fra Vugge til Grav, faar højst en Bemærkning om manglende Evner og Energi eller en Kompliment, maaske afpasset efter,
hvad der ofres paa Begravelsen, og Optegnelserne bør derfor ikke tages som en Karakteristik for Sognenes Befolkning, der i saa Fald havde været en slem Samling Originaler. Men alle disse Menne-
sker, som er gaaet over Stregen, og som Præsten maaske Gang paa Gang forgæves har advaret, de faar ved Indskrivning til de kirkelige Handlinger deres Skudsmaal i mere eller mindre harm-
fulde Udtryk.

En særlig Gruppe af disse, de uægte Børns Mødre, er ofte Genstand for hans Fordømmelse, dels for den Forargelse, de vækker, og dels for den ekstra Ulejlighed med Opsporingen af det fædrene Ophav, i hvilken Henseende de paagældende Kvinders Udsagn ikke altid har staaet til troende. Disse, saavel som Kvinder, der har ligget deres Børn ihjel, en hyppig Foreteelse, der siger en Del om Boligforholdene, samt Forældre, hvis Børn var omkommet ved Vanrøgt eller manglende Tilsyn, maatte udstaa Kirkens Disciplin (staa aaben Skrifte), og dette ansaas for en Beskæmmelse. I et enkelt Tilfælde ses det dog, at. en Moder selv har begæret denne Ydmygelse for at berolige sin Samvittighed. I slige Forhold udtrykker Præsten sin Medfølelse, og den strenge Dommer træder i Baggrunden. I det hele synes han at have holdt meget af Børnene. Han beklager de to smaa Børn, der indebrændte i Herringløse, og der opstaar en Mistanke i hans Sind overfor en Plejemoder, som tre Børn er døde for.

Soldaterne omtales ofte. Nogle af dem var bosiddende Folk, og de fleste af dem ægtede efter endt Tjeneste gamle Husmandsenker og blev Husmænd. Men en Del af dem var i de urolige Tider
udkommanderet endog langt fra Fædrelandet, og disses Familier førte ofte en kummerlig Tilværelse hjemme. Under den store nordiske Krig har der en Tid været ret stor Indkvartering her paa
Egnen, hvad der ogsaa giver sig Udtryk i Kirkebogen.

De mange Tiggere, saavel de hjemlige .Almissehoveder", som Præsten betegner dem, og som vistnok førte en nogenlunde bettrygget Tilværelse ved en Slags legitimt Betleri, som de egentlige
Omstrejfere, der betegnede Samfundets underste Lag, beskrives ikke sjældent og giver et Indblik i de sociale Forhold paa de Tider. Særlig de sidstnævnte førte et sørgeligt Liv, flakkende om fra Sted
til Sted for til sidst at ende Tilværelsen i en Grøft eller Lade og blive jordet som Navnløse.

Blandt Sognenes faste Beboere mærker man sig de indvandrede Skaaninger. Deres Tal er ikke saa stort som en Menneskealder tidligere; men der er dog ikke saa faa, som endnu faar Tilnavnet
Schonning. Ogsaa fra andre Steder har der været Tilgang. En tysk Landsknægt ender sine Dage som Hyrde i Soderup. En Nordmand, sagtens af de højere Klasser, begraves i Hvedstrup.

1711 gik den store Pest over Sognene. Kirkebøgerne viser, at der dette Aar døde 55 Personer i begge Sogne mod 24 i 1710 og 24 i 1712. Trods Farsot og andre Sygdomme og de iøvrigt slette
Forhold, Befolkningen levede under, ses det dog, at mange har opnaaet en meget høj Alder, flere endog over 100 Aar.

De mange Krøblinge og Vanføre maatte slaa sig igennem paa bedste Beskub, og der er ikke faa Beretninger, som viser disse Staklers sørgelige Endeligt. Ogsaa de sindssyge maatte skøtte sig
selv. Iøvrigt kan man gennem Optegnelserne ane den herskende Drukkenskab og Overtro. Endog et Mord eller Drab med tilhørende Proces omtales, og man skimter bag de faa Linjer, hvori det med-
deles, en hel lille Kriminalgaade.

Naar alle disse Smaatræk samles til et Hele, Iaar man en tørstehaands Oversigt over det Kulturtrin, Almuen stod paa i de Dage. Og man faar tillige en Karakteristik af den impulsive og aabenhjertige Magister selv, som, uden at vide eller ville det, . med sin
velskaarne Gaasefjer har opridset et Stykke af Sognenes Kultur-
historie til Gavn og Eftertanke for kommende Slægter.

UDDRAG AF HVEDSTRUP-FLØNG KIRKEBØGER
1703-1742

1 7 0 3, E x a u d i er Bent Pedersen, paa Slottet saa kaldit, i Flyng, dog en Hus-Mand, med en gI. Pige Anne Nilausdatter viet. Hun løb siden strax derpaa bort fra Manden - kom igen efter ½ aars Forløb.

(Bent paa Slottet nævnes ofte som Fadder. Hans Hus var det, som ligger umiddelbart Syd for Fløng Skole).

1 7 0 3, S k æ r t o r s d a g er døbt Maren Rasmusdatters uægte Barn af Mabierg kaldet Ide. Bemelte Quinde er viet til en Rytter ved Nafn Hans Jørgensen, som er med andre auxiliær Tropper for l½ aar siden eommanderit ud af Landet - lod ved Daaben udlægge til Barnefader Mads Jensen i Snedkerup, Forderup Sogn ved Skiælskør, hvorfra samme Quinde var kommen og indlogeret hos sin Broder Jens Rasmussen Skræder i Mabierg - hun rømte sin Vej 3 uger derefter. Gud veed hvorhen.

1704, I n v o e a v i t er Hans Nielsen og Bodil Larsdatter eopulerede, begge tiente Degnen; strax derefter rømte de begge og bestal først got folk.

l704, 2 l. F e b r. blev ved Kongl. Tilladelse begravet og i Sacristiet indsat et Liig, som Kirkens Forsvar Mr. Henrik Welding lod indsætte, var en Mand ved Nafn Sehlytter, som hafde hjemme i Bergen og var død i Kiøbenhafn.

1704, 13 a T r i n. er trolovet i Anders [ørgensens Hus i Flyng en LandSoldat Anders Nielsen med en Enche nafnlig Kirsten jørgensdatter - han hafde sit rigtig Skudsrnaal, hun, som altid har været her i Menigheden, bragte Attest fra en Ober-Officer Mons. Alfsen i Kiøbenhafn, at hendis Mand var død i Ostilla Hospital i Italien og under hans lnspection der ogsaa begtaven.
1704, 1 5 a Tr i n. blev den gI. Iver Sørensen af Herringløse uden tale begravit, var i live et almisse-hovet, i døden et Guds Barn, vides ey hvor gammel dog flux over 80 aar.

1704, F e s t o A s c e n s i o n i s C h r i s t i blev Maren Andersis, jordeModer i Soderup begraven, som var 95 aar gI. (Denne Maren Andersen har fra 1676·-1700 baaret næsten alle Børn i Fløng Sogn til Daaben. Først ved hendes Død oplyses hendes Livsstilling).

l705, P a I m a r u m er Olluf Frandtzøn Hus-Mand af Herringløse, hans Konis gI. Moder ved Nafn Anne jensis begraven uden Sang og Klang.

1706, 1 a T r i n er Lars Hansen Husmand i Soderup og Anna Pedersdatter. som Peder Søfrensen hafde besovet i Soderup længe siden, med hinanden sammenviede. Pares cum paribus etc. (Krage søger Mage).

l707, 4 a E p i P h. er Kirsten jensdatter i Soderup, som var et gI. besovet Quind-Folk, begravet 70 aar gI.

1707, 27. S e p t. er Lars Erichsen af Herringløse. som var riige Erich Andersens Søn og Eeniste Gnist af hannem agtet udslugt under iorden og begraven. Hand var 30 aar ringere 3 maaneder og 3 dage.

1707, 2. A d v. er Peter Davidsen med den beeske art Birgethe Andersdatter SI. Oluf Nielsøns Enche af Soderup sammenviede.

l707, 2 O. D e c. er Oluf Larsen af Mabierg begravet 78 aar 4 mdr 14 dage. en god gammel Gaardmand og Senior.

1708, 8. M a r t z blev johan jensen Laqveje hos hans Prinrzl. Høihed Printz Carl og Anna Elisabeth Suhr ved særdeles og special Kongelig Tilladelse i mit Hus om Aftenen copulerede.

l708, 25 a T r i n. er døbt et uægte Drengebarn Hans. Moderen var et Skarn ved Nafn Else jensdatter ...........sagde sig at være besovet af en jyde-Karl nafniig Peder Madsen, som skulde være bortløben, hvilken hun stadig udlagde, men siges dog og nochsom troes, at hendes Madfader i Tostrups Valby, som hun sidst tiente, var den rette.

1709, 3 a T r i n. er døbt Else Strickersdatters uægte Barn, aflagt i Soderup hos Anders jensen og udlagt til Barnefader jochum Dixen, som var den Engels-Mand, Kongens Hestegilders Søn. Barnet var en Dreng og blev kai dit jochum. Dette Pack for af Siune strax derefter. Gud omvende den nem.

1709, 4 a T r i n. døbt en løbefante naunlig Søren lbsøn, som udgav sig for en afdanchet Soldat, hans Søn og kaldit Peder. Disse Folk opholdt sig noget hos gI Ole Pedersen i Flyng, men da jeg inquirerede om dennem, som nogle meente var icke Ægtefolk, blev de usiunlig.

1709, 6. j u n i er Peder Andersen, som hafde sit Tilhold i Kongehedehuset, hellers kaldit Klyke-Peder begravet, 44 aar gI.

l709, l 2 a T r i n, er Kirsten Olufsdatter, hellers kaldit Skrutre-Kirsten, af Mabierg, begraven 55 aar gl.

l710, l 9. T r i n. er Ludtze Andreis Olsens Husrnands af Sodenip begraven, som lod sig sige 91 aar gammel.

1711, l a T r i n. blev den elendige Stachel i live Niels Hyre af Soderup begraven, som var 46 aar gI.

1711 er Pesten s Aar. I begge Sognes Kirkebøger staar ved Midsommertid følgende: Fra denne Tid var de, som døde, mistenchte for Contagionen og de fleste, som døde, døde og deraf til November Maaneds Udgang.

1711, 9 a T r i n. begravet et Drefse-Pigebarn, som laante Hus hos Lars Jensens om Natten i Herringløse, hvorfra Somme mene Contagionen hafde sin Oprindelse i Herringløse.

l7I2, S e p t u a g e s i m a er johan jørgensens Soldat under det jyske Landfolk som laa indlagt i Flyng Sogn begraven 28 aar gl.

1713, I 5. j u I i blev sl. jens Christophersøn kort- og stachelvurren Gaardmands liig af Herringsløse ved Liigprædiken begraven 51 aar gI. Hans Liigprædiken og vider blef med saadan prætenderit Christen-Kierlighed og ifrighed antage n og bestilt ved den Ertz Sko og Bedr*) P. Thune, men hans
uchristelige og dog legitimerede Ugudelighed skal staa her til en amindelse.
1713, l 9 a T r i n. kast iord paa Henrik Hyre af Soderup, en gI. Tydsk LandCorporal, ved 60 aar gI.

1714, D o m. 2 A d V. blev det Bæstiske Menniske Inger Pedersdatter Peder Madsens Datter af Herringtøse hendis uægte Barn døbt og kaldit Margrethe. Ved Daaben blev udlagt som Barnefader en død Mand fra Østrup, dog hafde hun først sagt, at Møller-Svenden i Katrinebjerg MØlle var den rette.

1715, 2 3. j a n u a r kast iord paa det skiendige løse Menniske Inger Pedersdatters uægte Pigebarn Margrethe 6 Uger gI.

1716, H e 11 i g 3 K o n g e r s D a g blev en gI. Quinde af Mabierg, naunlig Anne Lars Hansens allene med jordspaakastelse begravet 80 aar gI. - hun var Søde jørgens Kone-Moder i Slegishuus (i Aagerup Sogn. Beboerne her har ofte sognet til Fløng Kirke).

1716, E x a u d i er døbt Else Poulsdatters uægte Barn Marie. Moderen var kommen at laane Hus hos Degnen, og med samme uformodet gjorde Barsel; udlagt Barnefader jens Nielsen Skrædersvend i Kiøbenhafn, som skulde have arbeydet hos Mester Nicolaj Hansen i Springgaden, men Bekiendelsen er dog icke rigtig, som siden er spurt.

1717, l. A P r i l er døbt Erik Hansens Barn af Sleggerups Huse, kaldit Karen, som hun fødte i Soderup. Faddere blev paaberaabt og udstod Hans jørgensen.

*) Erke Skelm og Bedrager. Mag. Schytte har her anset en Forkortelse for
hensigtsmæssig.

1717, D o m 9 a T r i n. blev begravet det SI Guds Barn Margrethe i Ødegaard, som hafde den liderlige Niels hoorebuch, muur-rnester og Skooleholder til Mand, der siden rømte med sin hoore Bodild bort. Samme Guds Barn Margrethe var 80 aar gI.

1717, 24 a T r i n. blev Anders Madtzøn Gaardmand i Flyng hans SI. Søn Knud begraven, var 3 aar 4 mdr 18 dage gI. Bemelte SI Barn kom hastig af Dage udi Forældrenes Forstue, da de var ude, hvorfor de og meget gudelig deprecereu. publice for Menigheden og med sær devotion begge sammen Dom. 26 a Trin. næstefter. Barnet var uden all Tvil faldet ned af Stien og brudt Halsen.

1718, 1. S. i F a s t. er unge Peder Nielsøns af Soderup hans hastig døde Pigebarn SI Karen begraven, og holdit efter Begiering en liden kort TrøsteTale. Barnet var 4 uger gI og som Moderen væmodig begræd, at hun i sin samvittighed fant sig skyldig, begierede hun selv publice at afbede sin Forseelse.

1718, 4 S e P a a s k e er gI Lars Hansen Husmand af Soderup hans liig begravet i Stilhed med jordspaakastelse, man mente, han var imod 100 aar gI.
1718, 6. S. e T r i n. er døbt en vandrende Quindis Barn Anne. Faddere var ingen, men paaraabte de nærværede, som var bleven tilbage af Menigheden. Moderen lod sig kalde Catrine Augustusdatter fra Lolland, som tiggede og hafde laant Hus hos gI Peder Nielsøn i Soderup, hvor hun fødde sit Barn samme Natt. Nægtede icke, at hun var besvangred af en Karl nafnlig jens, som hun hafde tient i Gaarde med hos Cappelanen i Nykøbing i Falster.

1718, 8 a T r i n. er døbt Adam johansen Baadsmands Søn johan. Denne Matros Hustru Birthe jacobsdatter Bragaard kom paa sin reyse fra jylland i tanche at vinde til Kiøbenhafn for at finde sin Mand, som hun meente var kommet ind af Orlogs-Skibet, og hafde taget logemente hos Engelke SkoleKones i Flyng, hvor hun gjorde Barsel.

1719, 1 3. A P r i I blev kast iord paa et Pigebarn af Mabierg, hvis Moder hafde laant Hus hos Ole Pedersen ibd, og om Natten var løbet bort og efterladt sig Barnet dødt i Loen og hafde hun lagt de Klæder paa Barnet, som de hafde laant hende at ligge paa. I Byen, hvor hun hafde bedet om Brød
før, hafde hun sagt, at Barnet var 12 uger gI.

1719, 2 S. e. P a a s k e blef Michel Nielsens Søn iels af Herringløse begraven 6 aar 9 mdr 10 dage gI. NB. Dette Barn døde af Occane-Røder (Aakande-Rødder?), som det hafde samlet og ædt af ved Mølle-Søen, døde meget hastigt og var sterk forgiftet.

1719, I 2. D e c. begravet fra Herringløse Christen Larsen Husmand, Møller kaldet, 50 aar gl., og Lars Larsen, coelebs (ugift), en gI. Gniere 64 aar gI. Disse 2de Mennisker omkom ulyckelig ideris druekenskab udi en Brønd ved Stuedøren i Peder Grams Gaard, hvor de hafde drucket ære-øll efter
SI Ole Olsens Liigfærd.

1720, D o m. 6 a T r i n. blev den i leve Tid af ryggesløshed vidtbekiendte Peder jerisen Skræder Husmand, da var i Herringløse, efter følte langvarig piinlige Smerter under Guds Haand, begraven 56 aar gI.

1720, 7. A. u g u s t begravet Lars Olufsen af Mabierg 26 aar gI. - samme Menniske var vanfør og skrutte-Røgget, den gI. Oluf Lauritsens Søn.

1721, l 3. a T r i n. blev Niels Michelsen Hyre af Herringløse begravet, 38 aar gl., efter sin egen Tro og Sigelsis Beskaffenhed kryst paa Svedstrup Mark om atten og en Dags Tid derefter omkommen.

1722, 24. A P r i I er Maren SI Peder Hansens begraven 92 aar 4 md 3 dage gi - hun var Ole Pedersen Sognefogeds Moder og manges Mormoder og Oldemoder.

1722, 3. A d v. er den gi Cornelius Andersen (Kromand) af Herringløse begravet 101 aar 6 mdr gI.

1722, 4 A d v. er en lille Dreng ved Nafn Niels begravet 6 aar 16 uger gI. Han var unge Peder Nielsøn Gaardmands Søn af Soderup og til de gode Forældres store Sorg omkom af Vaade i en gloende Kiedel Vand.

1723, j u b i I a t e er SI Hans Lauritzøn Land-Soldat begraven, som var 37 aar gI. Hand var Lars Pedersen Klockers Søn af Øgaard, og et skickeligt Menniske blant mange ryggesløse.

1725, I 6 a T r i n. begravet et lidet fremmed Drenge-Barn naunlig Erich, Aar gI. NB. Dette er det 3die Barn, som Bente Amme af Herringløse har taget imod og paa den maade sendt fra sig.

1725, I 7 a T r i n blev den gi Stachel Peder Nielsen af Herringløse (vulgo: Peder Amme efter sin Kone Bente Amme kaldet) begravet, dog ickun 54 aar gI.

1725, l 6. j u I i blev den gI Anne Peder Christensens i Mabierg begraven 91 aar 8 mdr 3 uger 3 dage gI. NB utinam beata (gid hun maa være salig).
1725, I 8 a T r i n blev den gi Peder Olsen Klove-Mand i Sodenip begravet var 85 aar gI.

1725, 2 O a T r i n blev nest bemelte Mands fattige Kone Birgethe Kløvs begravet 66 aar gi saa disse to fulte snart hinanden.

1726, E x a u d i er unge Peder Nielsøn Gaardmands Datter i Soderup, Birgethe i Stilhed begraven 14 uger gl., a Matre proh dolor oppressa (desværre ligget ihjel af Moderen).

1726, l 4. N o v. blev Niels Hansen Inderste af Herringløse og Anne Bentsdatters 2de Børn begravit, som var deilige og vittige Børn fremfor andre og fant en sær og sørgelig Død for andre, thi quaide af Røg.

1727, j U u I e d a g kast iord paa den i live vidt bekiendte Peder Nielsøn væver kaldit af Flyng, som længe poeniterede for sin liderlighed og blev hen-baaren i Stumper og Støcker af Vindskeeder Dørre og Møgfiele. Bone Deus justa sunt judicia Tua. (Gode Gud - jahve - retfærdige er dine
Domme).

1729, L a n g f r e d a g blev en gi fattig Tigger iordet, fantes død paa Marken, ingen kendte noget til ham.

1730, E x a u d i jordet Kieltring Ole Pedersen, Gaardmand af Herringløse, Kieltring Quindens Mand, omtrent 60 aar gI.

1730, 23. M a r t s iordet Karen frantzdatter - Skytte Karen kaldit - af Mabierg 64 aar g\. - Den sidste af de 1709 indroullerede Stackler.

1730, 2. P a a s k e d a g blev den selsomme og uroelige Niels Rasmussen Hugger-Smed kaldit jordet 72 aar gI.

1731, E x a u d i blef afgangne Henrik Pedersen Gmd i flyng hans Enche Margrethe, som baade var et Guds Barn i Gudsfrygt, ogsaa et Verdens Barn i Slid og Slæb begravet _. 73 aar gI.

1731, 2. N o v. blef min udvalte Ven jens Nielsøn Campstrup forrige Degn begravet. - Sit Nomen Ejus in Benedictione (hans Navn være i Velsignelse) - hand var en vindskibelig og flittig Mand i sit Embede ved Ungdommens Undervisning - en hiemsøgt Mand ved Guds Kors - en lærd Mand - en
god Christen - Certissirne (ganske sikkert) en ærlig Mand in Vita (i Live), Dei in Morte (Guds i Døden), 73 aar gammel.

1732, D o m i n A I b i s. er begravet den gI. Ole Pedersen i Flyng præter propter 86 aar gl., et gI Slid.

1733, 5. M a r t s iordet en Betler kaldit jørgen Rasmussen Kiste, fordum Stodder-fogit udi Roskilde, 56 gI.

1733, I n v o c a v i t. Endelig kast iord paa den udi Østrup ihjelslagne Niels jensen, som var Smede-Bodilds Søn. Søsteren angaf for mig, at en ved Nafn Brasch hafde givet ham hans Bane i jens jydes Hus i Østrup - men hvo der underkøbte Søsteren til at rømme, Moderen og andre Vidner til enten at tie eller forsværge sig ved Processens Drift, faar de tilsammen paa hin Dag at
svare. Han var 27 Aar gI.

1733, 3. P i n s e d a g, begravet den gI Cicilia af Herringløse - over 100 aar gI.

1734, S ø n d a g m e I I e m N y t a a r o g H e l I i g 3 K o n g e r er døbt Peder Larsen unge men stachede Gaard-Mand af Flyng hans Tvillinger Cidse og Anna.

1734, 7. S e T r i n trolovede jeg i Flyng Niels Andersen af Grenader Corps og Helvig Christensdatter - saa kaldit Fruen i Flyng - fordi hun hafde haft en Grenader, med hosføyede Attest om hendes Mands Død. Hun var nær frugtsommelig og vovede jeg for hendes Æres Skyld denne Forretning i Haab om, at Forargelse kunde forebygges (Barnet blev døbt 9. S. e. Trin.
- 14 Dage efter Trolovelsen).

1734, D o m l l a T r i n. jordet Doven jens Hansen, som sagde sig selv fra den 4ding jord i Herringløse, hans Datter Elisabeth 4 uger gI.

1735, D o m. 1 a T r i n. jordet Inger Schonnings afgangne jens Andersens, var et stort almisse-hovet, 70 til 80 aar gI.

1735, l 5. j u I i kast iord paa Niels Andersen Grenader 25 aar gl., som var Helvig Christensdatter, Fruens Mand i Flyng.

1735, 25. J u I i kast iord paa afg. Niels Andersøn, fordum en agted BoeMand i Mabierg og en brav Mand, men fattig paa det siste. 67 aar gI.

1735, 8 a T r i n iordet Ole Pedersens liig, før den unge kaldit, 70 aar gI. Duede intet, hverken da hand var Gaard-Mand eller Huus-Mand.

1735, 23 a T r i n. er Morten Diderichsen, den forhadte Huns-Mand i Soderup, hans Datter døbt BodiId. Anne Anders Andersens bar, Faddere var ingen uden Ecclesia, som blev der om ombedet.

1736, 7 a T r i n iordet Dorthe Ole Pedersens af Flyng 48 aar gI. - hun hafde i nogle Aar gaaet taabelig og raabt: Verden skal vendis!

1737. M i d f a s t e. døbt Maren Olufsdatters uægte Barn Ellen - Ursula heridis Stifmodcr af Flyng bar. Faddere eller vidner paaraabtes Menigheden.
1737, F e s t o T r i n. kast iord paa Peder jensen Stifmoder kaldet, 45 aar gI., var Hyre i Flyng.

1741, 3. S ø n d a g e f t e r H e II i g 3 K o n g e r begravet Karen Peders.datter, Elias Svendske Husrnands Kone af Mabierg 50 aar gi ungefehr.

1741, M i s e r i c o r d i a, iordet en gI ubekent Mand, som gik om og betlede, havde laant Hus i Soderup, hvor han dרde om Natten. Ingen vidste hans Nafn.

1742, S e p t u a g e s i m a begravet Peder Hansen Husmand i Mabierg, mentes 81 aar gI., var indskreven i de fattiges Tall.

1742 T o r s d a g i F a s t e n begravet en gl fattig Betler, døde om Natten hos Anders Andersen i Flyng, hvor hand hafde laant Hus.

1742 S t. B e d e d a g. Kast iord paa et aargammelt Barn, hed Carl Rasmussen, Moderen en Kieltring, Smede Bodilds Datter, Faderen var Soldat ved de gevorbne.

1742, I O. j u I i begravet Anders Hemmingsøn Boe-Mand og Bondefogit i Soderup, 66 aar gI.

Henvisninger:

Mag. Schyttes Levnedsløb er optegnet af Sognepræst Lorenz Lorch (1836-
68) i Hvedstrup Sogns Kirkebog for 1809-27; han anfører her som Kilde:

Giessings jubellærere 3,1 p. 284.

Indberetningen af 1738 findes i Hvedstrup-Fløng Sognekalds Liber daticus.
Kirkebøgerne for Hvedstrup og Fløng begynder 1676.

Arkivalierne opbevares i Landsarkivet for Sjælland.

Kilde: Fra Københavns Amt 1943 side 23 - 38