I våbenhuset:

Mindetavle over faldne

1848-1850

                                       Gravsten over

                                        Morten Laurison Winding

Gravsten over Hr. Morten Laurison Winding, forrige sognepræst her i Hwedstrup og Medtjener til Flyng, død 25. Feb. 1676 i sit andet Ægteskabs 4. og sin alders 63. Aar, og hans første Hustru Else Svens Datter, som levede i Ægteskab med ham i 43 Uger.

Hans Enke Else Jens Datter Lund lod stenen bekoste 1676.

Ølands kalksten, 200 x 101 cm, med fordybede versaler, navnene med kursiv og store skønskriftsbogstaver. I Hjørnerne store barakblomster, mellem de øvre et lille ovalt opstandelsesrelief, mellem de nedre en oval laurbærkrans med skriftsted, 2. Timot. 1.

Der lyses til kirkestævne

I skibet:

      Til venstre når man går ind i skibet findes denne

      slutsten en såkaldt "tympanon" .

         Til højre for indgangsdøren findes denne tegning. Nu

         gemt bag panelet.

Prædikestol:

Fra Brix snedkers værksted, sikkert fra kort efter 1620, idet en synsforretning dette år meddeler, at en ny stol gøres storlig fornøden, da den gamle snart falder ned. De fire fag indeholder i storfelterne relieffer efter Brix´s sædvanlige skema, fra øst: Gravlæggelsen, Opstandelsen, Himmeæfarten og Dommedag, i små portaler, der bæres af vekslende figurer, i første fag Tro (med Kalk) og Håb (med fugl), i de to midterste engle, i Dommedagsfeltet en engel og en djævel, der med en trefork støder en fordømt ned i Helvedesgabet, hvor der bl.a. sidder en Biskop; Portalerne krones af brudte gavle med engle, putti og frugtbundter, over Dommedag sidder Retfærdigheden med sværd og vægtskål. På hjørnerne står dydehermer, 1) Kærlighed, 2) Klogskab, 3) Retfærdighed, 4) nu uden attribut, 5) Styrke. Det profilsvungne postament har på undersiden fladsnittet kassetteværk og på hjørnerne konsoller, hvis diademhoveder er skåret af en ringere hånd end det øvrige snitværk. Frisen har en tilsvarende kronliste og gennembrudte hjørnebøjler. Den glatte, sekssidede underbaldakin ender i en drejet knop, der er indsat i en firsidet stolpe med spidse, opadvendende skæl.

Det samtidige opgangspanel, der har tre skæve profilfyldninger under en kronliste svarende til stolens, er noget omdannet ved stolens staffering, da en del af det nederste fjernedes. Oprindelig, sekssidet himmel, hvis underside har et fordybet midtfelt med svævende Helligåndsdue, omgivet af fladsnit og profilerede lister; Forsideb har bladnedhæng, glat, gennemløbende frise med fladsnitslyng på kronlisten samt elegante topstykker med kartoucheværk om englehoved op spidse topspir.

Nyere, broget staffering med opmalede skriftsteder med hvid fraktur, i postamentet Luk. 11,28 (opmalet som 40), i frisen Joh. 20,29, i himmelens frise Luk. 21,33, på opgangens frise: "Jeg må høre, hvad Gud Herren vil tale"; under reliefferne står de latinske benævnelser med versaler.

Døbefont, romansk, af granit.

Døbefonten ser vi først til højre, når vi står i koret. Den er kirkens ældste inventar og stod oprindelig midt mellem indgangsdørene fra syd- og nordsiden. Og det var der god mening i, eftersom "Guds husets dør er i vor dåb" (salmebogen 398). Hvornår den blev flyttet op i koret vides ikke. En stor granitsten fik o. 1130 den ære at blive kirkens døbefont. Dåbsvandet skulle blive i kirken, der er stadig tegn på et afløbshul, boret skråt i den ene side. Det var dengang børnene ved dåben blev dykket helt ned i kummen. En senere skik blev vores nuværende overøsning, derfor kom et dåbsfad, som vi ser mange steder i vore kirker, et Nürnberg-fad fra o 1550. Vi ser Marias bebudelse i bunden, omgivet af frise med hjorte, der leder

I koret

Alterbordet:

Alterbordet er muret af tegl op ad korets østvæg og dækkes af et alterbordspanel i renaissance, svarende til det i Allerslev (Volborg Hrd.). Forsiden har fire, kortsiderne hvert to arkadefelter med omløbende rammeværk, profilkapitæler, diamantbosser i bueslaget og rosetter i buevinklerne; de flankeres af brede, joniske pilastre med varierende kassetteværksprydbælter; over den glatte frise løber en liste med tandsnit og tunger. Nyere staffering.

Altertavlen:

Altertavlen i høj-reneaissance fra o. 1600. Kompositionen svarer til Herslev. Storstukket tredeles af glatte, korintiske søjler, hvis prydbælter har stift kassetteværk om et englehoved. Midtfeltet, der kun er 15 cm bredere en sidefelterne, er i nyere tid omdannet til en niche, men har bevaret sit gamle kassetteværksprydede bueslag med englehoveder, hvis ansigter nu er forsvundet, i buevinklerne; de etagedelte sidefelter har hver to brede arkader med omløbende kassetteværk, æggestavkapitæler og i buevinklerne naive englehoveder, rosetter med akantusblade eller frugtbundter; postamentet, der er jævnbredt med storstykket, har diademhoveder på de fire fremspring. På begge storvinger, der ender i et profilhoved, og som har

Præstestol:

Præstestol med malet arstal 1655, ligeledes fra Caspar Lubbekes værksted, ned to gavle svarende til stolestadernes; Døren har to profilerede fyldninger, den øverste med fordybet, barokt udformet spejl, og udsavet ovekant. Forpanelet, med pult, har over et fodstykke tre arkader med intarsia på pilastre og bueslag, hvis top markeres af en slutstensbosse, samt vekslende kvindelige og mandlige hermer med volutarme; Frisens tre felter har ligeledes intarsia, adskilt af kvadre. Stolens rygpanel er opbygget som for panelets storstykke og gesims, dog bæres kronlisten af krumknægte med englehoveder. Stolen står nu i renset eg, men med gammel, gylden fraktur på sort bund, i forpanelets arkader Math. 16,18, Joh. 20,23,2 Kor. 5,20; i rygppanelets arkader spores under senere sort

maling vaser med blomster, og i Dørenes øvre fyldning står anno 1655 og sammenskrevet M V, henvisende til sognepræst Morten Lauridsen Widsted (sml. gravsten nr. 4). Stolen staferedes 1665 af en maler fra København (Rgsk.)

Degnestol:

Degnestol fra samme værksted, af lignende, men enklere arbejde og et af Caspar Snedkers tidligste arbejder, da det ældste af pultens indsnittede årstal er 1639. De to gavle svarer til præststolens; Døren har udsavet øvre afslutning, mens sidefelterne har to profilfyldninger over hinanden; felterne adskilles af rammestykker med sklkkagte skiver; gesimsens intarsia svarer til præstestolens. Vægpanelet, der fortsætter mod vest, hvilæer på den murede bænk. Stolen står i renset eg. 1665 stafferedes den af en maler fra København (Rgsk.).

I korets sydøsthjørne.