Maria Bebudelse: Mødet mellem Gabriel og Jomfru Maria. Relieffet indviet søndag d. 29. marts 2009 |
|
|
Englen ser man ikke - Maria ser ham og hører ham. Han taler ord til hende. Ordene er fulde af liv. (Lukas 1.28 ff)
|
sætter ind, når aftenstjernen står op. Dén blå kranser her i relieffet Marias
lysende ansigt. Ansigtet er gyldent. Det er det fordi Maria er den
nye bærer af Guds ord; Den gamle bærer var Pagtens ark, med De ti
bud, som israelitterne bar med sig gennem ørkenen. Den var beslået
med guld på alle fire sider. (2. mos.37.2.) Maria er som et
smykkeskrin for Den ny Pagt - og Jesusbarnet er smykket. Strålerne som står i luften om hende, er fulde af ord. Englens ord til Maria:
Frygt ikke, vær ikke bange. |
Vær ikke bange, du er noget særligt i Guds øjne. At være noget særligt, at være udvalgt, det er ikke hvem som helst der er det... men dén Gud siger det til, er det altid. Ved døbefonten siger
Gud det: "Du er mit hellige og elskede barn, modtag livet, frygt
ikke." Marias ansigt er modelleret så det ser forskelligt ud, alt efter hvilken vinkel man ser hende fra. Der er kun èn vinkel, hvorfra hun er helt i perspektiv, helt som hun skal være. Prøv selv! Sådan er det med os alle: der er ét sted at se os fra, hvor vi er lige som vi skal være, hvor alt forvrænget er væk. Dét sted ser Kærligheden os fra. Altid. Vi er også alle de andre sider, vi er også som Maria her fulde af skævheder og kanter; men det sandeste, der er at sige om os, er dét Gud ser.
Smykket. Strålerne
som står i luften om hende, er fulde af ord. Englens ord til
I Evighedscirklen ses tre symboler; de er placeret så
de danner en trekant,
|
Foran
Maria er Liljen den rene, troskyldens blomst, hjertets mod.
(Højsangen kap 2, 1f)Dens blade åbner sig gavmildt, som Mariasgavmilde sind, dens duft er alle steder, som Marias håb for verdens
børn.
Bag hende er Sværdet, et af de 7 som skal gennembore hendes hjerte, de stik kærligheden giver. (Lukas 2. 35) Enhver kærlighed har sin pris, moderkærlighedens er ikke den mindste. Sværdet som fortæller os at kærligheden blandt mennesker er dødelig alvor: mod, udholdenhed, håb og vilje skal der til.
Bebudelsen
hænger i en niche; vi tror, at den niche er et gammelt
spedalskheds-hul. Når billeder af Bebudelsen i kunstens historie er
blevet vist under hvælvninger og i nicher, er det ikonografisk
blevet forstået som en klippehule, som symbolet på det sted hvorfra
dødens magt skal brydes: det mørke dyb er opstandelsens sted. |
Marianne
Ring, Læs mere i: Lisbeth Smedegaard Andersen: |