Pastor Hans Jørgen Faxøe

 

  Ågerup kirke Våbenhuset

 

Tilbage til præstetavlen

Pastor Carsten Lauritsen

 Ågerup kirke våbenhuset

Tilbage til præstetavlen

 

 

Pastor Frederik Eriksen Monrad

 

Ågerup Kirke

 

Ågerup kirke

 

Af disse har utvivlsomt Frederik Monrad stærkest formaaet at fæstne sit Navn. Han var født 1702 i Thoreby paa Lolland, hvor han Fader, Nordmanden Erik Monrad, "en lærd og kunstforstandig Mand", var Præst. Kun 29 år gammel fik Fr. Monrad det ret anselige kald Aagerup-Kirkerup, i hvilket han forblev indtil sin Død 1758. Han var Medarbejder ved den danske Bibeloversættelse under Christian VI og skrev flere mindre, exegetiske Skrifter. En lille Katekismusforklaring, som han udgav i 1756, blev, skønt den var godkendt af det teologiske Fakultet, beslaglagt af Regeringen, da der i den "fandtes en Del mod Ærbarhed stridende Spørgsmaal" .

Pastor Monrad var blandt de ortodoxe Modstandere af Pietisterne og deltog i Parternes indbyrdes Stridigheder (se Kirkehistoriske Samlinger 5. R. IV, S. 312).

Fr. Monrad havde i sit Ægteskab 8 Børn, den næstældste Søn, Hans Diderik Monrad, blev Generalkrigskommissær i Norge. Fra hans Haand haves en Samling Optegnelser og Anekdoter fra 1600- og 1700- Tallene, trykt i Personalhistorisk Tidsskrift 3. R. II. Flere af disse Anekdoter, bI. a. om Christian IV og om Griffenfeldt, synes at hidrøre fra hans Fader, Præsten i Aagerup. - Fr. Monrad var Oldefader til Politikeren og Biskoppen D. G. Monrad.

Den latinske Indskrift paa Marmor-Epitafiet over Frederik Monrad har Pastor P. N. Petersen ladet aftrykke i Kirkehistoriske Samlinger 5. R. V, S. 620 sammen med et karakteristisk Brudstykke i dansk Oversættelse. Det lyder:

Du spørger: hvem var han? Vid da, at han, udrustet med alle de Gaver, der fuldkommengør en Christi Tjener, har gjenhævdet sin Slægts ældgamle Ry - hvor stort har ikke altid Monradernes Navn været, i Kirken, Staten og Litteraturen! Eller rettere: han har Øget dette Ry! Han var en Mand, en bedre Tidsalder værd. Om end død, lever han dog stedse i alle gode Menneskers Minde o. s. v.

Kilde: AAGERUP-KIRKERUP Træk af sognenes historie

 

Tilbage til præstetavlen

Pastor Jørgen Nielsen Saabye

 

Gift med Hans Egedes datter Petronella

Kilde: AAGERUP-KIRKERUP Træk af sognenes historie

 

Tilbage til præstetavlen

 

Pastor Just Reimer, cand. theol, sognepræst til Ågerup-Kirkerup, født 6. februar 1756 i Ågerup, København, død 21. november 1828 i Ågerup sogn. Gift 1. marts 1786 i Ågerup kirke af Matthias Thye med Kirstine Lauritsdatter Thye, født 14. juli 1746 i Hvedstrup, Roskilde. Datter af sognepræst i Hvedstrup-Fløng sogne Laurits Munch Mathiesen Thye og Karen Weldingh.
Kristine var søster til den daværende frue på Østrupgård

Kilde: AAGERUP-KIRKERUP Træk af sognenes historie

 

Tilbage til præstetavlen

 

Provst Lorents Andreas Hjorth 1829-38 Provst. (Paa Kirkens Nord-
væg, inde i Kirken, er der opsat en Kobberplade med Provst Hjorths og Hustrus Navne, Fødsels- og Dødsdage.

Pladen har oprindelig været anbragt på Gravstedet Syd for Taarnet. Det siges, at der også har været en Plade over en Datter, som tog sig selv af Dage).

Kilde: AAGERUP-KIRKERUP Træk af sognenes historie

 

Tilbage til præstetavlen


Jeppe Christensen Qvistgaard (18. marts 1781 i Vester Lyby i Salling – 16. december 1850) Han blev født af bønderforældre i Vester Lyby i Salling. Faderen, Christen Nielsen, døde, da sønnen var 3 år gammel. Fra sit 14. år underviste han, og 8 år efter blev han degn i Skive. Her underviste præsten H. Leth ham, så han 1803 kunne blive privat indskrevet ved Universitetet. 1810 blev han teologisk kandidat; 1811 blev han adjunkt ved Aarhus Skole, 1819 overlærer og 1826 rektor ved Slagelse Skole. 1838 blev han sognepræst for Ågerup og Kirkerup; 1840 udnævntes han til konsistorialråd. Han døde 16. december 1850. 1815 ægtede han Karen Nielsdatter Hvilsted (døbt 2. marts 1777 – 10. marts 1871).

Qvistgaard har i Slagelse skoleprogrammer 1831 og 32 meddelt efterretninger om Slagelse by og skole i ældre tid. Mest kendt blev han ved sin deltagelse i den såkaldte vestsjællandske fejde mellem P.A. Fenger og Hans Bastholm m.fl.. Hans 3 småskrifter mod Fenger i året 1833 var det dygtigste, der blev skrevet i denne sag fra rationalistisk side.

 Kilder

  • L. Koch, "Jeppe Christensen Qvistgaard", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.

  • Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatterlexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.

Tilbage til præstetavlen

 

Pastor Laurits Smith. Formand for sogenforstanderskabet

 

Kilde: AAGERUP-KIRKERUP Træk af sognenes historie

 

Ågerup Kirkegård

Tilbage til præstetavlen

 

Pastor Carl August Olivarius

F. i Rønne 27 Sept. 1813, d. i Kbhvn. 10 Dec. 1892, Student fru Slagelse 1831, Cand. theol. 24 Nov. 1836, blev 21 April 1838 const. Adjunct og 19 Nov. 1839 Adjunct ved Slagelse Skole, 24 Jan. 1848 Catechet i Roskilde, ordineret 24 Marts s. A., 2 Juni 1854 Sognepræst til Bregninge paa Taasinge,
2 Aug. 1865 til Ude- og Oppesundby, 3 April 1869 Provst for Horns, Ølstykke og Lynge-Frederiksborg Herreders Provsti og 24 April 1872 Sognepræst til Aagerup og Kirkerup, tog Afsked 24 Nov. 1885. Gift i Kbhvn. 7 Juni 1850 m. Anna Margrete Rømer, f. i Rendsborg 10 Febr. 1824 (Datter af Overauditeur og Regimensqvartermester ved den holstenske Artilleribrigade i Rendsborg, Ludvig Ferdinand Rømer og Therese Adele Mourier). 6 Børn.

Tilbage til præstetavlen

Pastor Peter Nielsen Petersen blev forflyttet til Trinitatis Kirke i København, afgik ved Døden i 1916 og blev begravet paa Aagerup Kirkegaard, hvor Gravstedet med Mindestene endnu findes. Af hans Sønner skal her nævnes: Stiftsprovsten i Odense Johannes Fog-Petersen og Politikeren Gunnar Fog- Petersen, Forfatter til Værket "Den danske Regering og Rigsdag", død 1939. Gunnar Fog-Petersen ejede et digterisk bevæget Sind, det har bI. a. givet sig Udslag i den smukke lille Bog "Stæren er her igen" (1921), der rummer en Række smaa Naturbilleder. hvis dybeste Inspirations-Kilde er Barndomstiden
i Aagerup Præstegaard.

Tilbage til præstetavlen

 

Pastor Preben Hansen var en kendt og elsket person i de 35 år han var præst. Når Preben Hansen indbød til møde i kirken om f.eks. Grundtvig, var det en oplevelse at høre på hans enorme viden, fortalt med alvor og megen humor. Herligt som man kunne sidde og klukke over de små anekdoter, han fortalte om berømte kirkefædre.

Preben Hansen var en flittig og dygtig skribent. 

"I og omkring Hvedstrup Kirke", Ågerup Kirkes folder og den fine folder om Kirkerup Kirke, giver et godt billede af hans store viden. Ud over disse bøger om vores 3 lokale kirker var han også en flittig skribent til "Egnshistorisk forening i Gundsø".

 

Pastor Marianne Leonhard Ring-Andersen

 

Tilbage til præstetavlen